Intern blegning af tænder

Hos Nordsjællands Tandlægecenter i Hillerød har vi stor erfaring med intern blegning af tænder. Læs mere om behandlingen herunder eller kontakt vores tandlæge på tlf. 48 26 76 86 eller mail: info@ntand.dk

En rodbehandlet tand kan godt blive misfarvet og mørk i udseendet. Dette skyldes for det meste farvestoffer fra blod, efterladt væv eller materialer brugt ved rodbehandlingen, som trænger ind i de helt små kanaler i tandbenet (dentinen).

Jern som stammer fra blodlegemerne reagerer med svovlbrinte fra bakterier og danner et gråbrunt jernsulfid, som misfarver tanden. Denne misfarvning af tanden kan ikke bleges udefra, men skal bleges indenfra.

Vudering inden behandling

Før en intern blegning behandling igangsættes, skal tandlægen vurdere, om tanden er stærk nok til at klare behandlingen.

Der tages altid et røntgenbillede af tanden, når tandlægen skal vurdere tandens tilstand. Derudover tages et klinisk foto, så vi kan vurdere blegningens effekt.

Følgende kriterier skal være opfyldt

  • Der skal være tilstrækkelig tandsubstans, så man ikke risikere tanden knækker.
  • Tæt rodfyldning og optimal rodfyldning uden tegn på infektion omkring roden.
  • Ingen symptomer fra tanden. 

Behandling

Behandlingen starter med, at den gamle plastfyldning fjernes og man kommer ned til selv rodfyldningen. Den øverste del af rodfyldningen fjernes, og man forsegler rodfyldningen, så der er lukket af ned til resten af denne.

Der ilægges blegemiddel (natriumperborat), og der forsegles med en midlertidig fyldning. Der sker en oxidering af blegemidlet, som spalter de større misfarvede molekyler i tandbenet til mindre, ufarvede molekyler, og dermed bleges tanden.

Blegning sker løbende over 3-14 dage, hvorefter man kommer ind til kontrol på klinikken. Er resultatet ikke tilfredsstillende, kan man skifte blegegelen og gentage behandlingen. Der kan dog ikke forventes nogen effekt efter 3-4 behandlinger. Det er vigtigt at kontakte klinikken, hvis tanden skifter farve markant, eller hvis den midlertidige fyldning mistes.

Når blegningen afsluttes, fjernes al blegegel, og der laves en ny plastfyldning i tanden.

En tand, der tidligere har vist god effekt ved intern blegning, vil ofte kunne bleges sufficient igen. Genblegning efter 1-8 år kan være nødvendig, hvis tanden misfarves igen. 

Intern blegning har en succesrate på ca. 90 %, men der er altid en vis risiko for et mindre vellykket resultat, og at tanden ikke lysnes så meget, som man kunne ønske.

Bestil tid

Ønsker du mere information om behandlingen er du velkommen til at kontakte vores tandlæge på tlf. 48 26 76 86 eller mail: info@ntand.dk

Udtalelser

Har haft en super uheldig oplevelse hos en anden tandlæge, så jeg valgte at prøve Nordsjællands Tandlægecenter. Lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen og hele atmosfæren er afslappet og behagelig. Jeg vil klart anbefale dette sted til alle med en frygt for tandlæger. Du kan ikke undgå at føle dig godt tilpas og de er simpelthen så tålmodige, så det bliver en god oplevelse at gå til tandlægen.

– Helle Lindkvist Jørgensen

Book nemt tid her

Forespørg på en tid
og vi vender hurtigt tilbage

Din tid er ikke reserveret før du modtager en bekræftelse fra os.

Beskyttet af reCAPTCHA | Privatliv - Vilkår