Behandling af nedslidte tænder
Har man meget slidte tænder, kan det være nødvendigt med en større behandling for at genoprette funktion og æstetik. Dette kan gøres ved det, vi kalder en bidhævning, hvor vi bygger de nedslidte tænder op igen i fuld højde.
Vores specialister hos Nordsjællands Tandlægecenter i Hillerød kan hjælpe med denne behandling.
Ønsker du at høre nærmere omkring behandlingen kan du finde vores kontaktoplysninger her, eller læse mere herunder.
Behandling
For at etablere det nye bid, kræver det en behandling af alle dine tænder, og tandlægen vil vurdere, hvilken behandling er mest optimal i lige dit tilfælde. Det kan gøres med kroner eller plast.
Behandling med kroner
Når man får lavet en bidhævning med kroner, undersøger vi først alle tænderne, så vi ved, der ikke er infektion eller huller. Tænderne slibes, så der kan laves kroner på dem.
Til at starte med vil man gå med midlertidige plastkroner i en periode, så kæbeled og muskler kan vænne sig til den nye bidhøjde. Nogle gange skal der justeres lidt på højden, og når der er opnået tilfredsstillende højde uden symptomer, kan de endelige kroner laves og sættes på.
Behandling med plast
Laves bidhævningen med plast, skal der ikke slibes på samme måde på tænderne, som når der laves kroner. En tekniker fremstiller nogle plastskinner, som tandlægen bruger som skabelon til plastgenopbygningen af tænderne.
Ved denne behandling vil der også være justeringer og tilpasninger før endeligt resultat opnås. Denne metode er mindre invasiv og mere tandsubstansbevarende end bidhævning med kroner.
Når behandlingen er afsluttet, skal du ved begge typer behandling have en bidskinne for at undgå en ny nedslidning af tænderne.
Book en tid hos Nordsjællands Tandlægecenter
Du kan have mange spørgsmål inden en eventuelt behandling. Du er meget velkommen til at kontakte os uforpligtende inden til en snak om bidhævninger. Du finder vores kontaktoplysninge her
Udtalelser
Har haft en super uheldig oplevelse hos en anden tandlæge, så jeg valgte at prøve Nordsjællands Tandlægecenter. Lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen og hele atmosfæren er afslappet og behagelig. Jeg vil klart anbefale dette sted til alle med en frygt for tandlæger. Du kan ikke undgå at føle dig godt tilpas og de er simpelthen så tålmodige, så det bliver en god oplevelse at gå til tandlægen.
– Helle Lindkvist Jørgensen