Tandbro

Har man mistet en eller flere tænder, kan en bro-behandling være en mulighed. Det afhænger dog af, hvordan de tilbageværendes tilstand er. En bro kan erstatte op til flere tænder, hvis de tilbageværende tænder kan holde til at bære broen.

Læs om brobehandling herunder eller kontakt os for at høre nærmere. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Brobehandling

Hvis en tand er fjernet, bruger man nabotænderne som bropiller. Man "hænger" et mellemled op på bropillerne som erstatning for den manglende tand. Bropillerne skal slibes til, for at man kan få lavet en bro. Broen sættes fast med cement og kan ikke tages ud af munden.

Har du fyldninger i de tænder, der skal være bropiller, eller der er kroner på, er brobehandling en rigtig god løsning til erstatning af en eller flere tænder.

Er tænderne helt frie for fyldninger, vil vi dog i stedet foreslå, du får lavet et implantat som erstatning for den mistede tand, hvis din knogle er god nok til det. Dette er dog en individuel vurdering, som tandlægen skal lave udfra forholdene.

Selve brobehandlingen har samme behandlingsgang som en kronebehandling.

Holdbarhed

Der er flere faktorer, som påvirker holdbarheden af brobehandlingen. Det er vigtigt, bropillerne er stærke, da de skal holde til ekstra tyggetryk. Derudover er det yderst vigtigt med god mundhygiejne omkring broen.

Det kan være lidt udfordrende at holde rent under broen, din tandlæge skal nok vise dig, hvordan det gøres bedst, og ved dine regelmæssige undersøgelser, kan din tandplejer re-instruere dig.

En anden ting, som spiller ind på holdbarheden af broen, er resten af tandsættet. Har du mange tænder at tygge med, belastes broen mindre, da tyggetrykket fordeles over flere tænder, og broen har potentiel større holdbarhed.

Som omtalt kan et alternativ til en bro være et implantat. Er flere tænder mistet, kan en anden løsning være en aftagelig tandprotese (unitor). Denne kan erstatte mange tænder og har bøjler omkring dine resterende tænde, for at den kan sidde fast. En protese skal tages ud og rengøres, når de andre tænder børstes.

Din tandlæge vil forklare dig fordele og ulemper, og I vil i fællesskab beslutte hvilken løsning, der vil være bedst for dine tænder.

Kontakt os for en indledende samtale på tlf. 48 26 76 86 eller mail: info@ntand.dk

Udtalelser

Har haft en super uheldig oplevelse hos en anden tandlæge, så jeg valgte at prøve Nordsjællands Tandlægecenter. Lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen og hele atmosfæren er afslappet og behagelig. Jeg vil klart anbefale dette sted til alle med en frygt for tandlæger. Du kan ikke undgå at føle dig godt tilpas og de er simpelthen så tålmodige, så det bliver en god oplevelse at gå til tandlægen.

– Helle Lindkvist Jørgensen

Book nemt tid her

Forespørg på en tid
og vi vender hurtigt tilbage

Din tid er ikke reserveret før du modtager en bekræftelse fra os.

Beskyttet af reCAPTCHA | Privatliv - Vilkår