Tandrensning

De fleste har prøvet at få lavet en tandrensning. Tidligere var det normalt, at man gik til undersøgelse og tandrensning hvert halve år eller oftere.

I 2015 lavede Sundhedsstyrelsen nye retningslinier for tandplejen, hvilket resulterede i, at hver enkelt patient skal vurderes fra gang til gang, hvilket interval, der skal indkaldes i, og hvor ofte det er nødvendigt at få renset tænderne.

Det vurderes også ved et tandeftersyn, om der er behov for en almindelig tandrensning, eller om der skal udføres en parodontosebehandling. Det er vigtigt at få foretaget tandrensning, da tandsten og belægninger kan medføre sygdom i mundhulen. Her menes huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse eller parodontose. Ved en tandrensning forebygger du og nedsætter risiko for sygdom i munden eller behandler allerede eksisterende sygdom.

Her hos Nordsjællands TandlægeCenter kommer du til almindelig undersøgelse hos en af vores dygtige tandplejere. En tandplejer er ekspert i at foretage tandrensninger og parodontosebehandlinger. Du er tilknyttet den samme tandplejer hver gang, som kender dine tænder, og som du kan føle dig tryg ved. 

Ved undersøgelsen undersøger tandplejeren bl.a. tandkødslommerne (pocher). Hvis tandkødslommerne er 1-3 mm anbefaler tandplejeren en almindelig tandrensning. Hvis tandkødslommerne er 4 mm, samt der er blødende tandkød eller tandkødslommer større end 4 mm, er der parodontose, og tandplejeren vil anbefale en parodontoseundersøgelse og videre parodontosebehandling.

Hvor ofte en tandrensning er nødvendig er individuelt og afhænger af flere faktorer: hvor meget tandsten man danner, rygning, misfarvninger fra the/kaffe samt mundhygiejne. Især din mundhygiejne har betydning for, hvor ofte du har behov for en tandrensning.

Hvad er en tandrensning?

Tandrensning er en fjernelse af bløde og hårde belægninger på tænderne samt overfladiske misfarvninger. De bløde belægninger kaldes plak, og dem kan du selv fjerne med tandbørste og tandtråd eller mellemrumsbørster.

Plak er en hvidlig, klæbrig substans af spyt, madrester og bakterier. Plak kan give huller i tænderne, samt tandkødsbetændelse og parodontose. De hårde belægninger kaldes tandsten og kan ikke fjernes med tandbørsten. Tandsten dannes ud fra komponenter i spyttet samt mineralisering af plakken.

Overfladiske misfarvninger fra f.eks. rygning, the og kaffe kan fjernes ved tandrensning, men det er ikke muligt at fjerne farvestoffer, der er trængt ind i emaljen.

Tandplejeren anvender specielle instrumenter ved tandrensningen. Ultralyd anvendes, da det skånsomt fjerner tandstenen med vibrationer, der slår tandstenen i små partikler. Der er vand på ultralyden, og dette kan på isne på nogle tænder, hvor tandkødet har trukket sig.

Tal med din tandplejer, hvis du oplever dette. Efter brug af ultralyd, skrabes der let på tændernes overflade med et håndinstrument for at fjerne eventuelle rester af tandsten. Til sidst pudses tænderne med en roterende gummikop og pudsepasta, for at få tænderne helt glatte og blanke. Efter en tandrensning, kan tænderne godt være let følsomme i nogle dage, det er helt normal.

Hvis du vil have mere information om tandrensning, er du meget velkommen til at kontakte vores tandlæge på tlf. 48 26 76 86 eller mail: info@ntand.dk

Udtalelser

Har haft en super uheldig oplevelse hos en anden tandlæge, så jeg valgte at prøve Nordsjællands Tandlægecenter. Lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen og hele atmosfæren er afslappet og behagelig. Jeg vil klart anbefale dette sted til alle med en frygt for tandlæger. Du kan ikke undgå at føle dig godt tilpas og de er simpelthen så tålmodige, så det bliver en god oplevelse at gå til tandlægen.

– Helle Lindkvist Jørgensen

Book nemt tid her

Forespørg på en tid
og vi vender hurtigt tilbage

Din tid er ikke reserveret før du modtager en bekræftelse fra os.

Beskyttet af reCAPTCHA | Privatliv - Vilkår