Parodontitis

Støttevævet består af tandkødet, fibrene omkring tandrødderne og den omgivende kæbeknogle.

Betændelsestilstanden nedbryder knoglen omkring tænderne, og tænderne kan blive løse og rykke sig i tandrækken.

Ubehandlet eller meget fremskreden parodontitis kan medføre, at man mister tænder. Her hos Nordsjællands TandlægeCenter er det kun vores tandplejere, der står for parodontalbehandling. De er specialister i netop dette område og vil gøre alt for, at du kan beholde dine tænder.

I fælleskab kan du og din tandplejer sørge for at bevare dine tænder længst muligt. 

Hvad er parodontitis?

Almindelig tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse i tandkødet omkring den del af tanden, du kan se. Betændelsen skyldes dårlig mundhygiejne, hvor der opstår bakteriebelægninger langs tandkødsranden (plak).

Tandkødsbetændelsen kan gå i sig selv, så tandkødet bliver sundt igen, men det kræver, at man fjerner plak og tandsten, samtidig med at man opretholder en god mundhygiejne. 

Hvis tandkødsbetændelsen ikke bliver behandlet, kan den sprede sig ned ad tanden og ødelægge fibre og nedbryde knogle – hermed fuldt udviklet parodontitis.

Udover dårlig mundhygiejne, så er der andre ting, der kan føre til parandontitis:

• Arvelighed: Det er påvist, at arvelighed spiller en rolle. Du kan være disponeret for at udvikle sygdommen, dvs. der er forhøjet risiko for udvikling af parodontitis, hvis én eller begge forældre har fået konstateret parodontitis.
• Rygning: Ryger du, har du større risiko for at udvikle parodontitis. Det er bevist, at rygere har mere tab af knogle og flere mistede tænder samt hyppigere og hurtigere sygdomsudvikling. Jo mere der ryges pr dag, og jo længere periode man gør det – jo større sygdomsudvikling ses der. Samtidig ses effekten af parodontalbehandling tydeligt nedsat hos rygere i forhold til ikke-rygere. Derudover slører rygning tegnene på parodontitis, der ses mindre tegn på betændelsestilstand og dette kan dermed skjule graden af sygdommen.
• Diabetes: De senere år er der også fundet sammenhæng mellem diabetes og parodontitis. Patienter uden velreguleret blodsukker har større risiko for at udvikle parodontitis, og omvendt har man også påvist mindre behov for regulering af blodsukkeret med insulin ved velbehandlet parodontitis. Derudover er der også påvist en sammenhæng mellem parodontitis og hjertekarsygdomme. Dvs. ikke kun dine tænder påvirkes af parodontitis, det kan påvirke dit generelle helbred.

Ofte er man ikke selv klar over, man har parodontitis. Derfor er det vigtigt, at du regelmæssigt får foretaget et tandeftersyn, så din tandplejer løbende kan holde øje med, om der er tegn på parodontitis.

Symptomer

Følgende symptomer kan være tegn på parodontitis:

• Hævet og rødligt tandkød
• Blødning ved tandbørstning
• Dårlig ånde
• Ømhed fra tandkødet
• Løse tænder eller ændring af tændernes stilling

Ved din regelmæssige undersøgelse måler din tandplejer dine tandkødslommer. Er der tandkødslommer på 4 mm eller derover samt blødning ved måling, er dette tegn på aktiv parodontitis. 

Behandling

For at din tandplejer kan behandle dig bedst muligt, skal der laves en dybdegående undersøgelse i form af en parodontitisundersøgelse. Her registreres følgende:

• Alle tandkødslommer
• Tandkødets niveau, er tandens rodoverflade blottet – Blødning fra tandkødet
• Pus, dvs. betændelse fra tandkødet
• Løsning/vandring af tænderne
• Plak/belægning på hver enkelt tand

Der laves en masse registreringer, og det kan føles langvarigt. Men det er den eneste måde, vi kan hjælpe dig med at holde øje med parodontosen og få den under kontrol.

Derudover vil tandplejeren tage røntgen af dine tænder ved behov for at kontrollere knoglens niveau omkring tænderne. Når alle registreringer er foretaget, laver din tandplejer en plan for parodontalbehandlingen, som I sammen gennemgår.

En vigtig del af denne plan er gennemgangen af hjemmetandpleje og optimering af mundhygiejnen. Selv om man synes, man holder godt rent, kan tandplejeren lige justere i teknik samt instruere i brugen af hjælpemidler og anbefale, hvad der passer lige nøjagtigt til dine tænder.

I nogle tilfælde, hvor tandkødslommerne er meget dybe og betændte, vil din tandplejer anbefale lokalbedøvelse i forbindelse med parodontalbehandlingen, så du får en god og smertefri oplevelse.

Selve parodontalbehandlingen kan i princippet beskrives som en meget grundig tandrensning. Ved en almindelig tandrensning fjernes tandsten og bakterier på tænderne over tandkødsranden.

Ved en parodontalbehandling renses også under tandkødsranden i de fordybede tandkødslommer. Tandstenen fjernes og rodoverfladerne afglattes, så det er sværere for nye bakterier at sætte sig på rodoverfladen. Tandplejeren bruger ultralyd samt specielle håndinstrumenter til dette.

Efter behandling

Efter en parodontalbehandling kan man nogle gange opleve ømhed, og tænderne vil kunne føles løsere end før. I takt med infektionen mindskes efter behandlingen, vil tænderne føles mere faste igen. Et godt behandlingsresultat vil være at infektionsgraden nedsættes, tandkødet vil blive mere fast og lysrødt.

Dette vil dog kunne resultere i blottede rødder, og tænderne kan synes ”lange”, hvilket kan genere kosmetisk, men rent faktisk er det et sundhedstegn. Vi plejer at sige: vi foretrækker at have lange tænder end slet ingen tænder!

I nogle tilfælde kan sygdomsudviklingen ikke standses ved konventionel behandling trods optimal indsats fra tandplejer og patient. Er man kommet til dette punkt, hvor alle muligheder er afprøvet, og patienten ikke kan gøre mere selv for at optimere mundhygiejnen, kan man lave et kirurgisk indgreb.

Det er ikke tandplejeren, der udfører denne operation, det er vores tandkirurg Martin. Ved parodontalkirurgi klappes tandkødet til side og der fjernes det væv, der er infektion i samt foretages en grundig rensning og afglatning af rodoverfladerne.

Efter rensningen lægges tandkødet på plads og sys sammen igen. Det er ikke et stort indgreb og eventuelle smerter efterfølgende vil kunne dækkes af Ipren el. Panodil. Efter en uge kommer du til kontrol på klinikken.

Det er vigtigt at forstå, at man aldrig bliver kureret for parodontitis. Har du fået konstateret parodontitis, vil du altid skulle arbejde på at holde det nede sammen med din tandplejer. Så det er essentielt at overholde sit indkaldeinterval, hvor man får lavet parodontitismålinger, udført parodontalbehandling samt taget røntgenbilleder for kontrol af knogleniveauet.

Derudover skal man være meget grundig med sin mundhygiejne, da tandplejerens parodontalbehandling ellers ikke vil have den store effekt på at nedsætte sygdomsaktiviteten. Rygning er som beskrevet en væsentlig faktor i forhold til parodontose, og det er derfor af stor betydning, at man ikke ryger.