Henvisninger

Henvisninger

Som tandlæge kan du henvise til os

Vi har igennem mange år modtaget kirurgiske henvisninger fra tandlægekolleger i hele Nordsjælland. Det forpligter – og afspejler et tæt samarbejde, hvor faglighed, tillid og respekt for henviserens behandlingsplan er i centrum. Henvisning kan ske nemt og sikkert via EDI eller vores digitale henvisningsformular.

Moderne udstyr. Erfaren kirurgi. Trygge forløb.

Vi råder over det nyeste tekniske udstyr, herunder bl.a. egen 3D CT-scanner. Vi har samtidig egen narkoselæge tilknyttet. Vi tilbyder derfor gerne vores tandlægekolleger at bistå med bl.a. alle former for implantatløsninger, knogleopbygninger, fjernelse af visdomstænder, rodspidsoperationer, parodontosekirurgi og med løsning af kirurgiske opgaver i øvrigt.

Såfremt du vælger at henvise til os for kirurgisk assistance, garanterer vi, at vi vil gøre os overordentlig umage for at yde dig og din patient den bedst mulige behandling og service!

Vi glæder os til et fortsat godt kollegialt samarbejde med dig og vores øvrige kolleger i det Nordsjællandske.