Der er ikke noget som et bredt smil. Et bredt smil, hvor et flot tandsæt kommer til syne, og som man ikke kan undgå at bemærke. Nogle mennesker er fra naturens side beriget med naturligt smukke og velsiddende tænder. Men ikke alle er så heldige. Faktisk går mange mennesker rundt med negative tanker om deres tænder og måske endda et inderligt ønske om at få professionel hjælp til at få rettet deres tænder, så de kan få det smil, de altid har drømt om.
Og det har aldrig været nemmere at få dette ønske til at gå i opfyldelse!
Tandregulering på dine præmisser
Hos Nordsjællands TandlægeCenter gør vi en dyd ud af, at kunne imødekomme alle vores patienters ønsker, hvorfor vi konstant holder os opdaterede i forhold til nye og moderne teknikker. Og tandregulering er ingen undtagelse. Modsat gammeldags tandregulering med togskinner, er det i dag muligt at få rettet sine tænder på en skånsom og effektiv måde; Inman Aligner og Invisalign er moderne teknikker, der er kommet for at blive!
Inman aligner er det rigtige valg for dig, som gerne vil have rettet de forreste tænder i munden. Med dette smarte system er det muligt at foretage små justeringer, som kan gøre en verden til forskel for dine tænders æstetiske udtryk. Tandregulering med Inman Aligner foretages ved, at en specialfremstillet skinne forsigtigt presser tænderne i den ønskede position. Og ikke nok med at behandlingen foretages enkelt og skånsomt, så er det også en særdeles hurtig form for tandregulering.
Det samme gør sig gældende for Invisalign, som er tandregulering med en gennemsigtig skinne af plastmateriale. Denne plastskinne er i stand til at regulere flere tænder end blot de forreste. De usynlige plastskinner skubber gradvist tænderne på plads, mens du – ugeneret af skinnen – kan fortsætte dine daglige gøremål.
Et væld af fordele
Udover høj diskretion og hurtige resultater er tandregulering med Inman Aligner og Invisalign forbundet med en lang række af fordele. Først og fremmest er begge typer af skinner aftagelige, hvormed de ikke er en begrænsning i forhold til mad og drikke. Desuden påvirker de taleevnen minimalt og giver dig mulighed for at opretholde en god tandhygiejne, mens behandlingen står på.
Hvis du kunne tænke dig at få rettet dine tænder, vil vi hos Nordsjællands TandlægeCenter med glæde hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte os – så finder vi den form for tandregulering, der passer bedst til dig og dine tænder.
Et smil udstråler glæde og selvtillid som intet andet; grib chancen og få rettet dine tænder med det samme!