Visdomstænder er det sæt af tænder, der sidst melder sin ankomst. Det er ofte omkring 20-års alderen, at de – alle fire eller blot nogle af dem – dukker op i munden. Faktisk er visdomstænder et levn fra fortiden, men i takt med menneskets evolution er vores kæber blevet mindre, hvorfor visdomstænderne praktisk talt ikke længere er til nogen gavn. Og ikke nok med, at de ikke er til nogen gavn; visdomstænder giver ikke sjældent anledning til problemer.
Som navnet antyder, er visdomstænder noget man får, når man er blevet voksen og vis. Men er du klog til at få fjernet dem, hvis det er nødvendigt?
Fjernes eller beholdes?
Der findes mange vigtige regler om tænder. Den vigtigste regel om visdomstænders frembrud er dog, at der ingen regel er. Nogle visdomstænder bryder helt frem i munden, mens andre kun bryder delvist frem eller forbliver usynlige, mens de ligger i kæben. Nogle vokser lige ud, mens andre er lidt på skrå. Generelt må det siges, at hvis de ikke gør skade, er der ingen grund til at fjerne dem.
Men hvis det er tilfældet, at dine visdomstænder er svære at holde rene, hvormed der tit opstår betændelse og hævelse i tandkødet omkring dem, vil din tandlæge med al sandsynlighed råde dig til at få dem fjernet. Det samme gør sig gældende, hvis visdomstænderne angribes af caries eller har en tandkødslomme, som potentielt kan skade nabotænderne.
Som erfarne tandlæger hos Nordsjællands TandlægeCenter vil vi altid fjerne visdomstænder, hvis de ligger i kæben, hvor de generer nabotanden og potentielt påvirker nabotændernes stilling. Hvis du er så uheldig at udvikle en cyste omkring en visdomstands krone, vil vi med sikkerhed også fjerne den.
Før, under og efter fjernelse af visdomstænder
Før tandlæger fjerner én eller flere af dine visdomstænder, vil der blive taget et røntgenbillede, hvor tanden og rodens nøjagtige position kan ses.
Umiddelbart før indgrebet bliver du lokalbedøvet, så du ingen smerte vil kunne mærke – smertefri behandling er af høj prioritet. Hvis visdomstanden er brudt helt frem, kan den meget nemt fjernes og som regel uden at involvere kirurgi. Hvis visdomstanden derimod kun delvist eller slet ikke er brudt frem, må den fjernes ved en mindre tandkirurgisk operation, hvor et snit giver mulighed for at skubbe tandkødet til side. Herefter kan man risikere, at der først må fjernes lidt af kæbebenet, før visdomstanden kan deles i mindre stykker og fjernes. Til sidst syes tandkødet atter sammen med et par sting.
Efter indgrebet skal man så vidt muligt undgå at være aktiv, da såret skal have ro. Herefter er det blot vigtigt, at spise forsigtigt og frem for alt at holde området rent.
Hos Nordsjællands TandlægeCenter har vi stor erfaring med fjernelse af visdomstænder, hvorfor vi også meget gerne hjælper dig. Du er altid velkommen til at kontakte os.