Bidskinne

Mange patienter skærer tænder (bruksisme), som slider tænderne. Når man skærer tænder, tygger hårdt sammen eller presser tænderne, så slider man tænderne. Mange gør det om natten, og er en ubevidst handling, man ikke selv har kontrol over.

Årsagen til bruksisme er ikke helt klarlagt, men skyldes formentlig en forøget nerveaktivitet i hjernens center for tygning. En del patienter oplever det især i stressede og pressede perioder af livet og får ømme kæber, hovedpine og forringet søvnkvalitet. Ikke alle patienter ved, de skærer eller presser tænder, og bliver overraskede, når tandlægen viser, hvor meget slid der er på tænderne.

Læs mere om behandlingen med bidskinne herunder eller kontakt os for nærmere information. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Behandling

Først gennemgåer tandlægen / tandplejeren, om man har nogle andre uvaner, som kan skabe sliddet. Det kan fx være stress eller kostvaner, som kan resultere i bruksisme

Kan man ikke finde nogle andre uvaner, er det er vigtigt at få standset sliddet hurtigst muligt, hvilket en bidskinne kan gøre.

Når du og tandlægen i samråd er kommet frem til at, at du skal have en bidskinne, tages der et aftryk af dine tænder i overkæbe og underkæbe samt en registrering af dit sammenbid. Aftrykkene sendes til en tekniker, som fremstiller bidskinnen.

Når vi får bidskinnen tilbage fra teknikeren, kommer du ind til en tilpasning og udlevering på klinikken. Tandlægen finjusterer skinnen, så den sidder fast uden at stramme og ikke har nogle skarpe kanter.

Om morgenen efter brug af bidskinne, kan dit sammenbid godt føles mærkeligt. Det er helt naturligt og vil normaliseres kort efter.

Det er meget vigtigt at begrænse slid, da tandsubstans der er slidt væk, aldrig kommer igen. I tilfælde med stort slid af tænderne, kan nerverne blottes, og tænderne bliver følsomme og må rodbehandles. Derfor skal vi være opmærksomme på slid og behandle, før det er for sent og tandsættet kræver en større genopbygning.

Bidskinner tilpasset dine tænder

Hos Nordsjællands TandlægeCenter laver vi hårde bidskinner, som er bløde indeni og derfor mere komfortable at sove med. Bidskinnen er lavet af acryl og passer specifikt til dig, efter vi har taget nogle aftryk af dine tænder.

Skinnen placeres i overkæben, og du skal sove med den om natten. Skinnen ophæver det normale sammenbid, så musklerne frit kan styre kæben. Dette gør, at tyggemusklerne slapper mere af, og symptomer som ømme kæber og hovedpine kan lindres.

Da tænderne kører på acrylen, vil de ikke slides i samme grad som uden skinnen.

Udtalelser

Har haft en super uheldig oplevelse hos en anden tandlæge, så jeg valgte at prøve Nordsjællands Tandlægecenter. Lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen og hele atmosfæren er afslappet og behagelig. Jeg vil klart anbefale dette sted til alle med en frygt for tandlæger. Du kan ikke undgå at føle dig godt tilpas og de er simpelthen så tålmodige, så det bliver en god oplevelse at gå til tandlægen.

– Helle Lindkvist Jørgensen

Book nemt tid her

Forespørg på en tid
og vi vender hurtigt tilbage

Din tid er ikke reserveret før du modtager en bekræftelse fra os.

Beskyttet af reCAPTCHA | Privatliv - Vilkår