Et tandimplantat er en kunstig rod lavet af titanium. Implantatet ligner en skrue og skrues fast i kæben ved en implantatoperation. I de efterfølgende 10-12 uger skal implantatet indhele i kæbeknoglen før det kan belastes med en tandkrone, tandbro eller protese.
I forbindelse med implantatbehandlinger er der i nogle tilfælde ikke en tilstrækkelig mængde kæbeknogle, der muliggør indsættelse af implantatet. Når man tygger med sine naturlige tænder stimuleres knoglen omkring tænderne til hele tiden at blive bevaret.
Denne stimulation mister man, når en eller flere tænder fjernes. Dette kan resultere i at både højden og bredden på knoglen reduceres. Vi ved i dag, at det er helt afgørende for langtidsprognosen af en implantatbehandling, at der er nok knogle omkring implantatet.
Er der ikke dét, vil man være i stand til at kunne lave en knogleopbygning enten med patientens egen knogle eller med kunstig knogle.
Såfremt patientens egen knogle skal bruges, tages den ofte bagtil i underkæben eller i ganen. Her fjernes en lille blok af stærk knogle, som efterfølgende deles i tynde skaller. De tynde knogleskaller tilpasses og placeres der, hvor knoglen mangler.
Efter nogle måneders indheling vil knogleopbygningen være integreret med patientens øvrige knogle og der er nu en tilstrækkelig knoglemængde til, at der kan placeres et implantat. Ved de mindre knogleopbygninger kan man bruge knogleerstatningsmaterialer.
De hyppigst anvendte materialer er udvundet fra dyreknogle eller kunstigt fremstillet i et laboratorie. Dyreknoglen er behandlet således, at risikoen for overførsel af sygdomme og afstødning fra immunsystemet er fjernet.
Hos Nordsjællands TandlægeCenter laver vi implantater hver dag og har derfor stor rutine i disse behandlinger. Der er ingen behandlinger der er ens! – dette gælder især ved implantater og genopbygning af knogle. Derfor kræver det en grundig klinisk undersøgelse for at fastlægge, hvad dit behov er.
Kontakt os for en indledende samtale på tlf. 48 26 76 86 eller mail: info@ntand.dk
Udtalelser
Har haft en super uheldig oplevelse hos en anden tandlæge, så jeg valgte at prøve Nordsjællands Tandlægecenter. Lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen og hele atmosfæren er afslappet og behagelig. Jeg vil klart anbefale dette sted til alle med en frygt for tandlæger. Du kan ikke undgå at føle dig godt tilpas og de er simpelthen så tålmodige, så det bliver en god oplevelse at gå til tandlægen.
– Helle Lindkvist Jørgensen