Tandproteser

Har man mistet flere tænder, vil tyggefunktionen forringes, og de resterende tænder kan overbelastes. Derudover kan tale og udseende påvirkes, og det kan have sociale og psykiske konsekvenser. Den optimale løsning på dette, er at få implantater, som sidder fast i munden og fungerer i hovedtræk som dine egne tænder.

Man kan også få lavet brobehandling, hvis tænderne kan bære det.

Har du ikke mulighed for disse to løsninger pga. dårlig knoglekvalitet, økonomi eller andre årsager, kan der laves en aftagelig protese.

Aftagelige proteser

Der findes forskellige aftagelige proteser:

  • En unitor består af et støbt metalstel, hvorpå der er akryl, som ligner tandkød med påsatte akryltænder. Protesen sidder fast med bøjler og støtter på dine egne resterende tænder.
  • En helprotese kan laves, hvis alle tænderne er mistet. Denne består kun af akryl med påsatte akryltænder. Protesen passer fuldstændigt til dine gummer, hvor den udformes så den suger sig fast. Selvom protesen er lavet optimalt, kan den i nogle tilfælde have svært ved at sidde fast på gummerne, og det kan være nødvendigt at lave en implantatunderstøttet protese.
  • En implantatunderstøttet protese er en protese, som sidder fast på implantater via et kliklåssystem. Protesen skal stadig tages ud af munden og rengøres. Som regel er det nødvendigt med 4 implantater under en protese i overkæben og 2 implantater under en protese i underkæben.

Her hos Nordsjællands TandlægeCenter laver vi ikke selv implantaterne. Det er der nogen, der er meget bedre til end os! Vi har et tæt samarbejde med en klinisk tandtekniker, som laver proteserne, så du er i de bedste hænder.

Ønsker du at høre nærmere om tandproteser kan du kontakte os på tlf. 48 26 76 86 eller mail: info@ntand.dk

Udtalelser

Har haft en super uheldig oplevelse hos en anden tandlæge, så jeg valgte at prøve Nordsjællands Tandlægecenter. Lige fra man træder ind af døren føler man sig velkommen og hele atmosfæren er afslappet og behagelig. Jeg vil klart anbefale dette sted til alle med en frygt for tandlæger. Du kan ikke undgå at føle dig godt tilpas og de er simpelthen så tålmodige, så det bliver en god oplevelse at gå til tandlægen.

– Helle Lindkvist Jørgensen

Book nemt tid her

Forespørg på en tid
og vi vender hurtigt tilbage

Din tid er ikke reserveret før du modtager en bekræftelse fra os.

Beskyttet af reCAPTCHA | Privatliv - Vilkår