Behandling

Tandeftersyn

Du må ikke undervurdere vigtigheden af et tandeftersyn. Det er nemlig ved tandeftersynet, vi har muligheden for opdage begyndende eller aktiv sygdom i tænder, tandkød og mundhulen generelt.

Hos Nordsjællands Tandlægecenter i Hillerød tilbyder vi tandeftersyn. Nedenfor kan du læse mere om hvad et tandeftersyn indebærer, og hvor ofte du har behov for et.

Hvad indebærer et tandeftersyn?

Ved et tandeftersyn undersøger vi følgende:

  • Om der er huller i tænderne (caries).
  • Måling af dine tandkødslommer for at se, om der er tandkødsbetændelse eller parodontitis. Her gennemgået vi også mundhygiejnen og hjemmetandplejevaner.
  • Kontrol af slimhinder. Mundhulecancer kan opdages tidligt, hvis man går til regelmæssige tandeftersyn. Det er vigtigt med en tidlig diagnose, og det er ikke altid, man selv kan se eller mærke forandringer i slimhinden. Vi vil hellere tjekke en gang for meget end en gang for lidt.
  • Kontrol af kæbeled og tyggefunktion.

Har man selv spørgsmål til noget kosmetisk evt. farve eller form på tænderne, kan dette også gennemgåes ved tandeftersynet. Normalt afsluttes et tandeftersyn med en tandrensning, hvor vi påfører koncentreret fluor på begyndende huller. Hvor ofte du skal komme til et tandeftersyn er individuelt, men afhænger oftest af, hvilken risikogruppe du er i.

Hvor ofte skal jeg have et tandeftersyn?

I 2015 kom der nye retningslinier fra Sundhedsstyrelsen, om at patienter skal deles op i tre forskellige risikogrupper – grøn, gul og rød.

Hvor ofte du skal komme til et tandeftersyn er individuelt, men afhænger oftest af, hvilken risikogruppe du er i. 

Hvilken risikogruppe du tilhører, vurderer tandlægen/tandplejeren en gang om året.  Bliver du til et eftersyn vurderet til at være i den gule risikogruppe, kan du gennem god mundhygiejne ændre din placering fra gul til grøn til dit næste eftersyn, hvis der iikke er sygdomsaktivitet. 

Risikogrupperne bliver inddelt på følgende måde:

  • Grønne patienter har ikke aktiv sygdom i tænder eller tandkød og lav risiko for at udvikle dette. Her vil interval mellem indkald til tandeftersyn være 12-24 mdr.
  • Gule patienter har aktiv sygdom i tænder eller tandkød eller kan have risiko for at udvikle dette. Her indkaldes med kortere interval 3-12 mdr., intervallet vurderes fra gang til gang og afhænger af sygdomsaktiviteten og din mundhygiejne.
  • Røde patienter har aktiv sygdom og kan ikke selv ændre på risikofaktorerne. Her er det vigtigt med kort interval 1-3 mdr. for at forebygge og behandle, så den aktive sygdom ikke forværres.

Røntgen

Det er vigtigt at vide, at det ikke er alle huller, man kan mærke i tænderne. Kan du mærke et hul, kan det være tæt på tandens nerve, og der er risiko for at tanden skal rodbehandles. Derfor vil vi gerne opdage hullerne tidligere, så vi undgår dette.

I vores undersøgelse af tænderne er røntgenbilleder et uvurderligt værktøj, som hjælper os med at opdage huller og overvåge deres aktivitet. Derfor vil vi anbefale at få taget røntgen, når der er behov for det, så vi kan udføre vores undersøgelse af tænder og knogle optimalt.

Book en behandling

Send en forespørgsel om tid, og fortæl os kort om dit behov. Vi kontakter dig hurtigst muligt for at aftale et tidspunkt, der passer dig.

Book en aftale